lørdag den 21. april 2012

Limekage med hvid chokolade og hasselnødder!

Hey bloggen! :-)
For godt 3 uger siden fejrede min søde mor sin 41 års fødselsdag! I den anledning bagte jeg en lime-chokolade-nødde kage overtrukket med en lime-sirup efter hendes ønske. Jeg har kun ét ord til denne kage: AMAZING. Den er simpelthen så lækker. Det er længe siden, jeg har smagt SÅ god en kage. Den er både sød, men samtidig også syrlig, knasende, blød og svampet. En perfekt kombination efter min mening.

Det skal du bruge:
- 250 g usaltet smør, stuetemperatur
- 200 g sukker
- 4 æg
- 250 g mel
- 200 g hvid chokolade, groft hakket (Invester gerne i en kvalitets chokolade)
- 150 g hasselnødder, groft hakket
- Revet skal fra 2 øko-limes

Det skal du bruge til sirup:
- Saft fra 2 øko-limes
- 80 g sukker

Kage - Sådan gør du:
- Pisk smør og sukker til en cremet, let og luftig konsistens.
- Tilsæt derefter æggene ét af gangen, og rør derefter melet i.
- Vend til sidst halvdelen af chokoladen, halvdelen af nødderne og halvdelen af citronskallen i dejen.
- Bag i en springform (Ca. 22 cm i diameter) foret med bagepapir i en forvarmet ovn på 175 grader i ca. 35-40 min.

Sirup - Sådan gør du:
- Kog sukker og limesaft sammen i et par minutter. That's it.
- Hæld den lune sirup over kagen, og pynt til sidst med resten af chokoladen, nødderne og limeskallen.





Min mor var vild med kagen. Håber I tager jeg tid til at lave den! I vil ikke fortryde det!
Fortsat god weekend!

- Emma Tahirovic

tirsdag den 17. april 2012

Nutella længe leve! (Og Helenamus)

Halløj igen!
Her i lørdags var jeg til 18-års fødselsdag hos min grankusine, Nanna. Jeg fik æren af at bage en kage til hende. Hun havde valgt et bosnisk tema til hendes fest, så jeg valgte at få kagen til at passe til det tema.
Selve kagen er en nutella-kage. Der er to bunde, som hver består af to portioner dej (Opskrift kan findes her)
Mellem de to bunde er der et lag frosting. Her er der lavet en dobbelt portion. Opskriften kan findes samme sted som overstående.

Til mit held havde jeg min søde veninde Helena til at hjælpe mig med at lave kagen. Uden hendes hjælp havde jeg nok ikke klaret det. Mange tak, Helle! Du er sød nok! ;-)





Til at pynte kagen bruge jeg igen fondant (Købt). Jeg tilføjede lidt karamelsmag til fondanten, da jeg ikke bryder mig om dens normale smag.

Det vigtigste er, at min kusine blev super glad for kagen, at den smagte godt, og at jeg fik hygget med med Helena! Gotta love life. <3

- Knus og kram Emma Tahirovic!

Bounty-Bars! Mums!


Hey!

Lidt længe siden, men nu er jeg klar med flere lækre opskrifter til jer!
Disse små chokolade skønheder  fungere som en lækker snack til en kop kaffe eller bare til at guffe i sig rent. Jeg køber aldrig en Bounty-Bar igen efter at have smagt disse! De er mindst lige så gode, hvis ikke bedre!
Denne gang har jeg lavet nogle super lækre Bounty-Bars! Opskriften har jeg fundet på denne blog.



Bounty-Bars - Det skal du bruge (Ca. 15 stk.):
- 1 dåse kondenseret mælk
- 350 Revet kokos
- Chokolade til overtræk, ca. 350-400 g. (Chokolade efter eget valg, mørk el. lys)

Sådan gør du:

- Blad kokos og kondenseret mælk sammen, og form til små barer på en plade med bagepapir.
- Læg dem på køl i en times tid.
- Smelt chokoladen over et vandbad, og dyp derefter de afkølede barer ned i chokoladen.
- Pynt evt. hver bar med lidt hakket pistacie, kokos eller citronskal (Jeg bruge citronskal, og det giver en dejlig syre til alt det søde, vildt lækkert)
- Stil barerne på køl igen.





Flere opskrifter kommer ind i aften, da jeg har lavet ret mange ting på det seneste! Har bare ikke haft overskud til at lægge dem ind ...


 - Emma Tahirovic

søndag den 8. april 2012

Blog Award. ♥


For lidt tid siden var jeg så heldig at modtage en Blog Award af Thilda! Mange tak! Jeg er super glad for, at du har valgt mig, og at du kan lide min blog :-)
Når man får en Blog Award, skal man vidst sætte det her billede ind, svare på spørgsmålene herunder og give Award'en videre til 5 bloggere, der alle har under 100 læsere, så det er, hvad vil vil gøre!

1. Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Som de fleste nok har opdaget, så blogger jeg ikke om det traditionelle, altså om mit liv. Jeg blogger om kage, haha! Jeg har altid været vildt glad for at bage søde sager - og også mad - så jeg ville gerne dele mine kreationer med andre. :-)

2. Hvilke blogs følger jeg?
Jeg følger ret mange blogs, som jeg desværre ikke kan huske navnene på. Jeg følger for det meste andre mad-blogs for at få inspiration, og udover det, så følger jeg også en del billede-blogs, da jeg synes, det er så hyggeligt at kigge på alle de flotte billeder, der bliver taget.

3. Yndlings farve?
Jeg ved ikke helt, om jeg overhovedet har en yndlings farve, da jeg simpelthen elsker alle farver! Dog er der nogle farver, jeg holder mere af end andre. Lige her for tiden kan jeg bedst lide hvid, lysegrøn og blå!

4. Yndlings film?
Film ... Åha. Jeg elsker film! Min yndlings film lige pt. må nok være "The Hunger Games"! Den film er bare fantastisk. Jeg kan ikke holde op med at tænke på den! Se den, I bliver ikke skuffet!

5. Hvilke lande drømmer jeg om at besøge, og hvorfor?
Jeg har allerede besøgt ret mange lande, synes jeg selv, men en af mine store drømme er at komme til USA, Australien og Afrika. Grunden er, at man hele tiden hører om disse steder, og jeg vil gerne selv kunne opleve alle de ting, der så tit bliver snakket om.

Jeg har givet denne Blog Award videre til:
http://frklarsenhappiness.blogspot.com
http://mylifelinea.blogspot.com/
http://mylifeasstinep.blogspot.com/
http://frederikkenedergaard.blogspot.com
http://frederikke-camilla.blogspot.com

Kh Emma!