lørdag den 21. april 2012

Limekage med hvid chokolade og hasselnødder!

Hey bloggen! :-)
For godt 3 uger siden fejrede min søde mor sin 41 års fødselsdag! I den anledning bagte jeg en lime-chokolade-nødde kage overtrukket med en lime-sirup efter hendes ønske. Jeg har kun ét ord til denne kage: AMAZING. Den er simpelthen så lækker. Det er længe siden, jeg har smagt SÅ god en kage. Den er både sød, men samtidig også syrlig, knasende, blød og svampet. En perfekt kombination efter min mening.

Det skal du bruge:
- 250 g usaltet smør, stuetemperatur
- 200 g sukker
- 4 æg
- 250 g mel
- 200 g hvid chokolade, groft hakket (Invester gerne i en kvalitets chokolade)
- 150 g hasselnødder, groft hakket
- Revet skal fra 2 øko-limes

Det skal du bruge til sirup:
- Saft fra 2 øko-limes
- 80 g sukker

Kage - Sådan gør du:
- Pisk smør og sukker til en cremet, let og luftig konsistens.
- Tilsæt derefter æggene ét af gangen, og rør derefter melet i.
- Vend til sidst halvdelen af chokoladen, halvdelen af nødderne og halvdelen af citronskallen i dejen.
- Bag i en springform (Ca. 22 cm i diameter) foret med bagepapir i en forvarmet ovn på 175 grader i ca. 35-40 min.

Sirup - Sådan gør du:
- Kog sukker og limesaft sammen i et par minutter. That's it.
- Hæld den lune sirup over kagen, og pynt til sidst med resten af chokoladen, nødderne og limeskallen.





Min mor var vild med kagen. Håber I tager jeg tid til at lave den! I vil ikke fortryde det!
Fortsat god weekend!

- Emma Tahirovic

Ingen kommentarer:

Send en kommentar