søndag den 16. september 2012

Hey bloggen!
Long time, no see? Argh, kun 2 uger, men alligevel.
Nå, men nu er jeg klar med endnu en lækker opskrift på alles yndlingsting her i verden: KAGE!

Denne opskrift har jeg kendt til, så længe jeg kan huske. Den er god, lækker og nem!
Jeg plejer normalt at lave denne opskrift som en kage-kage, men denne gang ville jeg gøre lidt ekstra ud af det, så jeg tilføjede lidt nødder, chokolade, frosting og vupti, så blev det til en cupcake. For en gangs skyld har jeg selv smagt kagen, og den er god, kan jeg godt fortælle jer!


Ingredienser:
3 æg
2 tsk vaniljesukker
125 g mel
1 tsk bagepulver
1 moset banan
170 g sukker
100 g smeltet margarine

100 g chokolade
100 g hakkede valnødder - Eller andre nødder efter eget valg


Fremgangsmåde:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt
Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen skiftevis med margarinen.
Vend den mosede banan i.

Smelt chokoladen over et vandbad, og bland derefter med de hakkede nødder.
Vend det forsigtigt i dejen.

Bag kagen i ca. 25 ved 175 grader - Cupcakes skal have ca. 22 min.

Opskriften på chokolade frosting kan findes her.


Knus og kram
Emma Tahirovic

Ingen kommentarer:

Send en kommentar